For dig med Autisme/ADHD og for forældre/familie
”At være nysgerrig, omsorgsfuld, tålmodig og autentisk i mødet med andre mennesker, er afgørende for et godt samarbejde mod en ny og bedre vej frem i livet”
Christina Sommer
Har du Autisme/ADHD eller er du forældre/familie?
Så har du eller dit barn måske brug for hjælp til:
- At blive klogere på din egen autismeprofil, herunder opklaring af din sanseprofil og kognitive stil. Hvilke styrker har jeg og hvordan kan jeg bedst udfolde dem? Hvor har jeg udfordringer og hvordan kan jeg blive bedre til at passe på mig selv og bede om hjælp? Herunder at blive bedre til, at sige fra og til i livet, og arbejde med dit energiregnskab. Disse er nogle af de tematikker som der arbejdes med i et selvforståelsesforløb.
- Har fået stillet en diagnose midt i teenagelivet og er enten lettet eller sorgramt. Stiller spørgsmål som; ’hvem er jeg nu’? Et samtaleforløb kan hjælpe dig med, at komme bedre på plads med egen identitet.
- Oplever du, at du hurtigt udtrættes, og har du måske sorg over ikke, at magte så mange ting i hverdagen? Er opgivende og har svært ved at finde mening i livet. Så kan et samtaleforløb være en hjælp til, at finde mening og en ny vej i livet.
- Har belastningsreaktioner og har udviklet følgetilstande, som; angst, spiseforstyrrelser, selvskade og følelsesmæssige store udsving, som du har brug for hjælp til at håndtere.
- At få hjælp til at forstå det sociale; hvorfor gør andre som de gør, og hvad er meningen med det sociale? Er usikker på dig selv; hvad skal man sige og gøre og hvad vil det sige at, ”mærke efter”? Hvordan bliver jeg bedre til at oversætte mig selv og spørge ind, når jeg bliver usikker?
- Som forældre/familie, at få hjælp til at: Forstå dit barn/teenager. Få redskaber til at få hverdagen til at hænge bedre sammen. Få hjælp til at kommunikere med miljøet omkring barnet; f.eks. den øvrige familie, skole, og det kommunale system. Håndtere søskendekonflikter, udad reagerende adfærd, selvskade, ængstelighed, spiseforstyrrelser og andre problematikker.
- Alle samtale- og rådgivningsforløb tilrettelægges individuelt efter aftale, og det vurderes altid i hvor stort et omfang, at det enkelte netværk inddrages.
Send en mail til Christina Sommer
Og så vil hun kontakte dig vedrørende nærmere forløb